I de nye Umbraco kan man bruge AI via en MCP, og det er rigtig fint.
Men jeg vil lige slå et slag for at man som udvikler prøver at bruge Claude Code (eller lignende) direkte på ens uSync konfiguration. Det fungerer rigtig godt og er efter min erfaring hurtigere og nemmere, når de ændringer man skal have lavet er på et lokalt udviklingssite.
Jeg har fx. brugt det til
At lave bulk ændringer i sidetyper i stil med "erstat eller forekomster af property editor X med Y"
At oprette indhold som skulle migreres fra en ældre version af samme site.
At opgradere Umbraco 13 labels til Umbraco 17 kompatible UFM labels.
At finde og fjerne ubrugte datatyper.
Claude Code kan også indrage andre kode filer i dine ændringer, så skal du lave en refactoring af din kode, som også indebærer ændringer til Umbraco settings, så kan den både justere kode og settings på en gang.
Ud over at det går hurtigere end MCP, så er det også en fordel at ændringerne er i git, så man kan gennemse ændringer inden de importeres og comitte og rulle tilbage som man plejer med uSync i git.