Hvorfor vælge en professionel firmahjemmeside?
En professionel hjemmeside giver dit firma tyngde og troværdighed online. Den skaber ro, overblik og en god oplevelse for dine besøgende – og når den er lavet rigtigt, arbejder den i baggrunden som et effektivt værktøj for din forretning.
Hos Bitvaerk handler det ikke om at presse pop-ups og “få din rabat nu”-knapper ind. Jeg fokuserer på at skabe ærlige, gennemtænkte løsninger, der holder i længden både teknisk og visuelt.
Firmahjemmeside – hvad er det?
En firmaside er en hjemmeside med et klart forretningsmål, som klart adskiller sig fra personlige hjemmesider. Det kan være at tiltrække nye kunder, formidle viden, formidle troværdighed eller sælge produkter. Uanset formålet er det vigtigt at have styr på struktur, indhold og funktioner fra starten.
Jeg hjælper dig med at finde den rigtige vej: Hvad skal siden kunne? Hvem skal bruge den? Og hvordan matcher design og funktionalitet dine ambitioner og din visuelle identitet?
Funktioner til firmahjemmesider
En god firmahjemmeside behøver ikke at være kompleks, men den skal være gennemtænkt. De fleste løsninger indeholder kontaktformular, blog, nyheder, portfolio og integration med sociale medier eller nyhedsbreve.
Du får en virksomhedshjemmeside, hvor du nemt kan arbejde med forskellige typer indhold som billeder, videoer, dokumenter og downloads. Du kan fremhæve dine services visuelt, dele relevante materialer og skabe levende sider, der inviterer til fordybelse.
Måske har du brug for flersprog, webshop eller online booking eller bare en elegant side, der præsenterer dine ydelser kort og klart. Ligegyldigt hvad bygger Bitvaerk løsningen fra bunden, uden skabeloner, og altid med dine brugere for øje.
Hjemmesiderne er lavet med Umbraco, hvorfor de ikke kun er hurtige og bæredygtige – de performer også godt i Google og er lette at videreudvikle. Hvis du vil vide mere om Umbraco inden du binder dig, har jeg en komplet guide til alle versioner klar til dig.
Hvad koster en ny hjemmeside til firmaer?
En ny hjemmeside til et firma koster typisk mellem 4.000 og 6.000 kr., alt efter omfang og behov. En stor basispakke koster 6.000 kr. som engangsbetaling, mens en lille basispakke koster 4.000 kr. Dertil kommer der hosting og drift til cirka 300 kr. om måneden.
Jeg arbejder ud fra en fast pris og med gennemsigtighed. Løsningerne tager udgangspunkt i en egenudviklet basisside, som holder omkostningerne nede uden at gå på kompromis med fleksibilitet eller kvalitet.
u kan vælge en pakkepris eller en mere kompleks løsning med integrationer og specialfunktioner, alt afhængigt af dit behov. Jeg er åben om pris, drift og vedligehold, og du får ingen skjulte overraskelser i det med småt.
Website design til firma – sådan skaber du resultater
Jeg designer med blik for mennesker og med nettet som ressource. Det betyder mobilvenlige, responsive sider, der loader hurtigt, bruger mindre strøm og skaber ro i stedet for støj. Farver, fonte og layout tilpasser jeg til din visuelle identitet, så designet føles som en naturlig forlængelse af dit brand.
En god firmaside er én, du kan stå ved på den tekniske front såvel som den visuelle. Den har også større sandsynlighed for at lede dine kunder videre på dit site, så deres besøg kan konverteres til målbare resultater.
Support og vedligeholdelse af firmaside
En hjemmeside er ikke noget, du bygger én gang og glemmer. Derfor tilbyder jeg også hosting, sikkerhed, backup og løbende opdateringer med fokus på effektiv drift og GDPR-overholdelse.
En hjemmeside skal kunne vokse med din virksomhed. Derfor bygger jeg løsninger, der er lette at udvide – både med nye sider, funktioner og integrationer. Koden er slank og langtidsholdbar, så du slipper for dyre totalrenoveringer, hver gang behovene ændrer sig.
Jeg tager det tekniske ansvar, så du ikke skal tænke på det. Og jeg er altid til at få fat i, hvis du får brug for ændringer, videreudvikling eller bare har spørgsmål.